Kløvearbejde

Hurtigt og effektivt kløvearbejde

Hvis du har træet – laver vi brændet for dig

Hos Midtvest Brænde ApS er vi eksperter i trækløvning. Vi påtager os professionel, sikker og effektiv kløvning af træ og har udstyret og ekspertisen til at omdanne selv store træstammer til dejligt brænde, lige til at smide i brændeovnen, kaminen eller fyret.

Vores kunder er både private boligejere, sommerhusejere, virksomheder og kommunale institutioner – og vi hjælper også gerne dig med professionelt kløvearbejde.

Som virksomhed kører vi ud til kunder i Ringkøbing, Holstebro, Herning, Silkeborg og øvrige områder i Jylland, samt resten af Danmark. Blandt andet Sjælland og Fyn.

Flere muligheder for trækløvning

Når du bestiller os til at stå for kløvearbejdet hos dig, har du forskellige muligheder at vælge imellem. Du kan enten vælge, at vi kommer ud på din adresse med vores maskiner og laver kløvearbejdet på stedet, eller at træet leveres til os, og vi saver og kløver træet op på vores anlæg.

Kløvning på stedet

Når det kommer til kløvning af træ på stedet, er vores maskine yderst fleksibel og effektiv. Vi tilbyder forskellige opsætninger af knive i maskinen, der er specifikt tilpasset dit behov. Typisk anvender vi en 4- eller 8-hovedet kniv, når vi kløver brænde til fastbrændselsfyr.

Til brændeovne eller pejse anbefaler vi altid vores 12-hovedet kniv for at sikre den mest optimale kløvning. Maskinen kan håndtere stammer med en maksimal diameter på 48 cm, og vi har mulighed for at save træet op i længder fra 25 til 50 cm. Stammebordet, som vi stærkt anbefaler at inkludere, er især nyttigt for stammer, der måler mellem 2 og 10 meter i længde. Det er vigtigt at bemærke, at stammerne skal være mindst 2 meter lange for at kunne anvende stammebordet effektivt.

Vi anbefaler altid at medbringe stammebordet, medmindre stammerne er kortere end 2 meter. I sådanne tilfælde vil det ikke være muligt at benytte stammebordet, og alternative metoder vil blive anvendt. Vores mål er at tilbyde en skræddersyet service, der passer præcist til dine behov, og vores maskine er designet til at være så alsidig som muligt i denne henseende.

Kløvning hos os

Ønsker du, at vi skal foretage kløvearbejdet på vores professionelle industrianlæg, kan du selv fylde træ på traileren og komme ud til os med det. Eller du kan bestille en vognmand til at levere træet hos os, hvis der fx er tale om store træstammer eller et større læs af stammer.

Priser og tilbud på kløvearbejde

Vi tilbyder kløvning af træ og kløvearbejde til en fast pris på 975 kr. i timen ekskl. moms. Skal vi køre med save-kløvemaskine ud til dig, koster det 15 kr. ekstra for hver kørt kilometer ekskl. moms. Skal der saves i genbrugstræ, og rammer vi jern, søm eller lign., skal du forvente en ekstra udgift på 450 kr. ekskl. moms til en ny kæde til vores maskine.

Ved optimale forhold kan vi kløve op mod 8 rummeter træ i timen, men det afhænger naturligvis af træet, den ønskede brændestørrelse og det antal hjælpere, vi har til rådighed, hvis du vælger en af de løsninger, hvor du selv skal hjælpe til med arbejdet.

Ved større mængder træ, laver vi gerne et egentligt tilbud på trækløvning Så ring til os på telefon: 42180561 eller send en E-mail til: info@midtvestbraende.dk – vi kløver det perfekt brænde, så du kan holde varmen.

You are currently viewing a placeholder content from Default. To access the actual content, click the button below. Please note that doing so will share data with third-party providers.

More Information

Kontakt os

Ønsker I at høre mere om vores ydelser eller få et uforpligtende tilbud? Kontakt os direkte på telefon  42 18 05 61 eller send en e-mail til info@midtvestbraende.dk I har også mulighed for at udfylde vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.